Sygeplejerske [Denmark]


 

Er du klar til næste skridt i dit arbejdsliv på neuro-området? Så har du mulighed for at få en fod indenfor hos Ringstedhave.

På grund af travlhed søger vi nu en sygeplejerske i vikariat til specialiseret neurorehabilitering i vores døgntilbud på Ringstedhave.

Vil du være med til at hjælpe voksne med erhvervet hjerneskade igennem individuelle, tilrettelagte, specialiserede rehabiliteringsforløb på vores døgnrehabilitering i samarbejde med den enkelte kommune? Så er dette stillingen for dig.

Om jobbet

Forenede Care Neuro, på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter har 20 pladser til borgere med erhvervet hjerneskade med behov for specialiseret neurorehabilitering. Rehabiliteringen foregår i alle døgnets timer med stor vægt på det tværfaglige samarbejde. Målet for rehabiliteringen er, at borgeren skal opnå så stor selvstændighed i hverdagen som muligt. I slutningen af forløbet kan en del af træningen foregå i borgernes eget hjem i samarbejde med kommunens fagpersonale for at sikre overførbarheden af træningen.

Som sygeplejerske har du det sygeplejefaglige ansvar for ca. 4-5 borgere ad gangen. Borgerne er gennemsnitligt indlagt 14 uger. Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med borgerens tværfaglige team bestående af fys-og ergoterapeuter, social-og sundhedsassistent, audiologopæd, neuropsykolog, neurolog og socialrådgiver. Vi vægter monofaglighed og sygeplejefaglig sparring samt undervisning højt. Du deltager i sygeplejemøder, personalemøder og mono- og tværfaglige undervisninger mm.

Du skal dokumentere dit arbejde i KMD Nexus dokumentationssystemet.

Vores forventninger til dig

  • Du sætter høje standarder og vil noget på borgernes vegne.
  • Du brænder for målgruppen og for at håndtere de faglige opgaver og udfordringer i specialiserede rehabiliteringsforløb.
  • Du har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser.
  • Du har personlig modenhed og kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og engageret i en nogle gange uforudsigelig hverdag, hvor du skal kunne koordinere med resten af teamet og tage udgangspunkt i borgerens mål i din planlægning.
  • Du er involverende, delegerende og udviser handlekraft med fokus på den bedst mulige opgaveløsning.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling inden for specialiseret neurorehabilitering af borgere med en senhjerneskade med stor mulighed for at præge opgaveløsningen.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på tværfaglighed i opgaveløsningen.
  • En ansættelse i det private erhvervsliv med en flad ledelsesstruktur og kort afstand fra tanke til handling.
  • Selvtilrettelæggende arbejde.
  • Sund og billig frokostordning.
  • Overenskomst mellem DSR og DI.

Du skal vælge os, fordi vi er en organisation med højt til loftet, og vi har en flad ledelsesstruktur, et dejligt arbejdsmiljø med masser af grin, sjov og ballade, men også ambitioner, alvor og engagement. Vi arbejder innovativt, og der er kort fra idé til handling. Vi er en ung virksomhed i forrygende vækst og med masser af liv og nysgerrige medarbejdere, der brænder for neurologien.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer ugentligt, med weekendarbejde ca.hver 4. weekend.

Ansøgningsprocedure

Stillingen er til tiltrædelse den 1. juli 2023, men gerne før. Stillingen er et vikariat til og med november 2023.

Ansøgningsfrist er den 26. maj 2023.

Samtaler forventes af blive afholdt den 30. maj 2023. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Christa Bendell på tlf. 2475 6917.

Om Forenede Care Neuro

Forenede Care Neuro er en del af det danske omsorgsselskab Forenede Care A/S.

Forenede Care Neuro består af et specialiseret neurorehabiliteringscenter, Ringstedhave, til voksne med erhvervet hjerneskade og specialiseret botræning for unge. Derudover har vi forsknings- og kursusafdeling samt ambulante og mobile tilbud i eget hjem, på træningscentre, plejecentre osv., hvor der både varetages træningsforløb, supervision og undervisning samt arbejdsevneafklaringsforløb.

Læs mere om Forenede Care Neuro her.


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال